Når en metalstang kommer i vand, vil positive ioner strømme fra metallet og ud i vandet. Metalstangen bliver derved en smule negativt ladet, den negativt ladede metalstang tiltrækker nu de positive metalioner i vandet. Der opstår en lille spændingsforskel mellem metalstang og vand. Det er forskelligt, hvor let metaller har ved at afgive elektroner, hvorved der dannes metalioner og dermed er det også forskelligt, hvor stor en spændingsforskel der opstår.
Opløs en tsk natriumchlorid i 150 mL vand i elementglasset. Det er elektrolytten.
Slib overfladen på metallerne med sandpapir, så de fremstår blanke. Slib ikke på magnesiumbåndet.
Indstil voltmetret på jævnspænding.
Anbring to metaller i elementglasset, det er elektroderne. Brug skemaet til at sammensætte metallerne.
Forbind elektroderne til voltmetret gennem hver sin elektrodekontakt.
Mål spændingsforskellen mellem to elektroder og notér i skemaet. Vigtigt, at elektroderne ikke rører hinanden, og at afstanden mellem dem er den samme ved alle målinger.
Kobber (Cu) |
Aluminium (Al) |
Jern (Fe) |
Nikkel (Ni) |
Tin (Sn) |
Zink (Zn) |
Magnesium (Mg) |
|
Kobber (Cu) |
|||||||
Aluminium (Al) |
|||||||
Jern (Fe) |
|||||||
Nikkel (Ni) |
|||||||
Tin (Sn) |
|||||||
Zink (Zn) |
|||||||
Magnesium (Mg) |
Brug jeres data fra skemaet til at placere aluminium, jern, nikkel, tin, zink og magnesium på spændingsrækken nedenfor.
Sammenlign jeres placering af metallerne med et metal i spændingsrække – Se elevtekst for sammenligning.