Hvilken påvirkning har alfa-, beta- og gammabestråling på gæringsprocessen i gærceller?
Gærcellers gæring kan igangsættes ved at tilsætte glucose (C6H12O6). Ved gæringsprocessen dannes carbondioxid (CO2), dvs. at jo mere aktive gærcellerne er, desto højere vil mængden af carbondioxid (CO2), der udledes, være. Hermed kan gærcellers gæring sammenkædes med udledning af carbondioxid (CO2).
Der afvejes 1 g gær i hver porcelænsdigel. Gæret bestråles med de radioaktive kilder. Husk også en porcelænsdigel med 1 g gær, der er ubestrålet.
Hypotese over jeres forventning: |
|
Alfastråling
|
|
Betastråling
|
|
Gammastråling
|
Afvej 4 x 1 g tørgær og fordel gæren i fire porcelænsdigler – den fjerde digel skal ikke bestråles og anvendes som reference.
Anbring de tre radioaktive kilder i hver sit stativ over porcelænsdiglerne med en afstand mellem kilden og tørgæret på 0,5 cm. (Undgå at kilden kommer ned og rører tørgæret). Se billedet med forsøgsopstillingen.
Bestrålingen af gæren skal foregå over en periode på mindst to døgn. I denne periode bør opstillingen af sikkerhedsgrunde ”gemmes” i et aflåst skab.
Gærcellers aktivitet kan registreres ved at undersøge, hvor meget CO2, der dannes ved gæringsprocessen.
Hæld 100 ml 35 °C varmt vand i prøvebeholderen.
Tilsæt det ubestrålede tørgær fra første del af undersøgelsen til vandet.
Tilsæt yderligere 4 g glucose til vandet. Rotér lidt med beholderen, indtil glucosen er opløst.
Tilslut CO2-sensoren og anbring sensoren i beholderen, som vist på fotoet.
Anbring til sidst beholderen i et fad med ca. 40 °C varmt vand.